Gavekortforlængelse COVID-19
Vigtig info vedr. gavekort, der påvirkes af den nationale biografnedlukning fra 19. december 2021 og frem.
Oprettet den 27. december 2021
Generelt gælder, at gavekort der er er købt i biografen er biografens ansvar, mens gavekort der er købt hos andre firmaer, er disses ansvar.
Altså, ligger pengene for gavekortet lige nu i biografen, er det biografen du skal rette henvendelse til, ved spørgsmål.
Ligger pengene hos en gavekortsportal, i COOP eller hos Salling, er det disse du skal kontakte.
Nedenfor her, har vi dog listet de ting vi i skrivende stund (Mandag den 27. december 2021) ved eller har fået bekræftet fra 3. part.
De skattefrie "Kulturgavekort" fra Region Sjælland og Køge Kommune, var et af Folketinget besluttet indsatsgavekort der kunne gives til medarbejdere i 2021. Da gavekortet var på særlige vilkår, kræver det en politisk beslutning at forlænge det. En beslutning der ligger langt uden for biografens område. Du kan forsøge, inden årsskiftet, at kontakte udstederen af gavekortet, Send En tanke/Huuray A/S på: www.huuray.dk
De blå gavebilletter fra Royal Unibrew/PEPSI MAX, med udløb den 31/12-2021 kan bruges i kalenderåret 2022.
GoDream kan ikke længere bruges i Biografen Kanten og Bio Næstved, da vi siden efteråret 2021 ikke har været indløsningsparter for dem. Se hvor deres gavepakker kan bruges på www.GoDream.dk
Gavekort fra Haslev Bios tidligere forpagter, kan ikke længere anvendes i Haslev Bio (eller Bio Næstved og Biografen Kanten). Vi har ekstraordinært modtaget dem det første år af vores forpagtning, men som skrevet på hjemmesiden og i avisannoncer, har dette kun gjort sig gældende i kalenderåret 2021. For spørgsmål herom, anbefaler vi at I retter henvendelse til hende der har solgt jer gavekortet.
Gavekort og gavepakker fra Gavebudet.dk kan ved kontakt til Gavebudets kundeservice forlænges tilsvarende lukkeperioden. Det er dog vigtigt at I inden brug, retter henvendelse til Gavebudet, så den tekniske udløbsdato ændres. Ellers afvises gavebeviset i vores billetsystem. Lørdag aften i biografen, få minutter i filmstart, kan intet gøres, så det er vigtigt at du i god tid inden besøget, kontakter udsteder.
Gavepakker købt i Coop og Dansk Supermarked
Følgende melding gives af CinemaxX der administrerer disse gavekort:
. . .
D. 17 DECEMBER 2021
FORLÆNGELSE AF GAVEKORT
Alle gavekort og værdikuponer med udløbsdato i nedlukningsperioden (forventet 19/12 - 17/1 2022), vil automatisk blive forlænget til d. 31. marts 2022.
Vi glæder os til at åbne biograferne igen. Pas godt på hinanden.
WE´LL BE BACK
. . .
Se evt. opdaterede meldinger på forsiden af www.cinemaxx.dk
Biografens egne gavekort, altså gavekort udskrevet på;
Guldbilletter eller de grønne biografbilletter fra Biografen Kanten, forlænges til udgangen af kalenderåret 2022.
Guldbilletter eller de grå biografbilletter fra Bio Næstved, forlænges til udgangen af kalenderåret 2022.
Guldbilletter fra Haslev Bio, dateret efter vores overtagelse af biografen 1. december 2020, forlænges til udgangen af kalenderåret 2022.
Da vi ikke kender coronaens hærgen i 2022, og ej heller er herre over regeringens nedlukninger af vores branche, anbefaler vi at I finder gavekort frem fra gemmerne og får dem brugt.
Nednefor her; Infor for gavekort inder sidste års biografnedlukning.
Information vedr. gavekort der påvirkes af COVID-19 nedlukningen.
Har du et gavekort der enten er udløbet under biografernes landsdækkende lukkeperiode, eller som udløber i månederne efter, kan du læse mere om gyldigheden herunder.
Biografens egne gavekort:
Biografens egne gavekort, altså gavekort der er trykt/printet på biografens billetpapir (Guldbilletterne fra Biografen Kanten og Bio Næstved. De grønne billetter fra Biografen Kanten. De grå billetter fra Bio Næstved, samt Haslev Bios billetter) forlænges således, at de er gyldige i hele kalenderåret 2021.
Det betyder, at hvis dit gavekort er udløbet i eksempelvis februar 2021 (lukkeperioden). Kan det bruges helt til den 30. december 2021 (vi har lukket den 31. december)
Hvis dit gavekort udløber i månederne efter nedlukningen, (hvor der må formodes at være restriktioner), gælder, at det kan bruges helt til den 30. december 2021 (vi har lukket den 31. december)
Eksterne gavekort:
Har du et gavekort, købt hos en ekstern gavekortsportal, gælder desværre, at du skal tjekke med dem, hvad deres politik for forlængelse er.
Dette kan være:
Gavekort fra GODREAM (Se opdatering nedenfor)
Gavekort fra diverse CITYFORENINGER
Gavekort købt i SALLING GROUP (Se opdatering nedenfor)
Gavekort købt i COOP (Se opdatering nedenfor)
Gavekort købt via GAVEBUDET til landsdækkende biografer
Gavebilletter fra DANSKE BIOGRAFER
Gavebilletter fra ROYAL UNIBREW
For alle eksterne gavekort gælder, at produktet ikke er købt hos os, hvorfor det desværre ikke er vores forretningsvilkår der gælder.
* * *
Seneste opdatering pr. 21. april 2021:
Firmaet bag nedenstående gavekort, har oplyst os følgende vedr. forlængelse:
Vi har valgt at lave en automatisk forlængelse af alle de biopakker med
gavebilletter og menu vouchers, vi varetager udstedelsen af. Dvs. det
drejer sig om:
* Go Dream (”Biograftur for 1 person”, “Biograftur for 2 personer”)
* Coop (”Biograf for 1” og ”Biograf for 2”)
* Salling (”Biograftur for 1” og ”Biograftur for 2”)
* CinemaxX Firma Billetter og Firma Menuer
Den automatiske forlængelse gælder billetter og menu vouchers, der er
udløbet/udløber i perioden d. 7. december 2020 til og med 5. juni
2021.
Alle disse billetter og vouchers bliver forlænget, således at de er
gyldige til og med d. 6. september 2021.
Forlængelsen sker som sagt automatisk – vi har bedt ebillet forlænge
alle de pågældende billetter og vouchers på serienummeret/stregkoden.
Dvs. gæster med en udløbet billet eller voucher skal ikke selv
foretage sig noget for at få billetten eller voucheren forlænget.
* * *
Er du i tvivl, om dit gavekort er biografens eget, eller et eksternt, er du meget velkommen til at sende os et billede af gavekortet til: info@biografkompagniet.dk så hjælper vi gerne med råd og vejledning.