FAXE:DOX er et spændende koncept støttet af Faxe Kommune
og udviklet af CPH:DOX - en af verdens førende dokumentarfilmfestivaller.
Vi glæder os til at byde indenfor til to ekstraordinære arrangementer i Biografen Kanten
BILLETTER KAN KØBES/ RESERVERES NEDENFOR
ONSDAG 18. MARTS KL. 17.30
A WORLD GONE MAD
- THE WAR DIARIES OF ASTRID LINDGREN
Filmen indledes af bibliotekar ved Faxe Kommunes Biblioteker - Natasja Annicka Ulrich
Astrid Lindgrens elskede fortællinger har leveret stof til drømme hos utallige børn og voksne, og er blevet solgt i mange millioner eksemplarer overalt i verden. Men inden Lindgren blev det navn, alle kender og er vokset op med, var hun en ung kvinde i 30’ernes Stockholm, hvor hun - med egne ord - endnu blot var skribent, men ikke rigtig forfatter.
Lindgrens formative år som forfatter er blevet til netop den elegante og meget menneskelige film, som hun fortjener. Med smukke rekonstruktioner af Lindgrens liv i Stockholm og Skærgården, og samtaler med hendes familie. Og så runder den også historien om, hvordan Pippi Langstrømpe blev til. Den er god - ligesom alle hendes andre historier.
Vi serverer et glas vin efter filmen - inkluderet i billetprisen
SØNDAG 22. MARTS KL. 17.00
PETROLHEADS
- med besøg af filmens instruktør
To helt særlige venner kører de danske landeveje tynde for at finde en brugt Honda Civic, der måske kan gøre livet bare lidt mere normalt. En film, der går lige i hjertet.
Martins største drøm i livet er at være normal. Men den drøm har han for længst opgivet og nu er alt, hvad han ønsker sig, at blive den lykkelige ejer af en Honda Civic fra ’94.
Han deler sin altoverskyggende passion for motorer med sin bedste ven Casper. De bruger alle deres vågne timer på at spotte, køre og tale om biler, og de føler sig begge ekskluderede fra fællesskabet på grund af deres udfordringer. Kun når de sidder bag rattet, føler de sig normale.
Sammen sætter de kursen mod en brugtvognsforhandler i Tyskland for at indfri Martins drøm om at blive bilejer. Men venskabet bliver sat på prøve af stofmisbrug, identitetstyveri og ikke mindst en nærdødsoplevelse. Med på bagsædet er filmskaber (og Martins storebror) Emil Langballe. Han har skabt en vaskeægte ‘buddy movie’: En både sjov, ægte og rørende film om et venskab, der bliver stående, når alt andet falder fra hinanden.
I forbindelse med filmen deltager instruktør Emil Langballe i en Q&A, hvor han fortæller om arbejdet med filmen, relationen til sin bror og de valg og dilemmaer der opstår, når man filmer dem man elsker.
Vi serverer efterfølgende et glas vin - inkluderet i billetprisen
Instruktør Emil Langballe
Fra filmen "Petrolheads"
